“Så når der står én årgang på etiketten, ved du, at bonden har haft noget særligt mellem hænderne. Vintage champagne bliver kun lavet i de år, hvor naturen leverer druer af exceptionel kvalitet. Det giver ofte mere dybde, mere personlighed og en champagne, der fortæller historien om netop dét år i Champagne.”
Kun 90 boxe – og når de er væk, kommer de ikke igen.
Om champagnerne:
Poissenot-Berthelot Vintage 2015
Druer: 70 % Chardonnay, 30 % Pinot Noir
Sukker: 9 g/l
Område: Bergères, Champagne
Drik den til f.eks.: Aperitif – Bare fordi – Salte snacks – Hvid fisk – Sushi – Svinekød
Den her champagne har tidligere været med i vores Nytårsbox, og det er ikke tilfældigt. Michael vælger kun flasker til den box, som virkelig kan noget særligt. 2015-årgangen byder på stor kompleksitet, flot balance og en syre, der løfter hele oplevelsen.
Devavry Vintage 2016
Druer: 70 % Chardonnay, 20 % Meunier, 10 % Pinot Noir
Sukker: 5 g/l
Område: Champillon, Champagne
Drik den til f.eks.: Tungere fiske- og kødretter
En elegant årgang med masser af balance. Vintage 2016 viser, hvor smuk en årgangschampagne kan være, når friskhed og modenhed går hånd i hånd. Fine citrusnoter, pære og et strejf af vanilje mødes i en champagne med flot struktur, harmoni og en lang, elegant eftersmag.
Boonen-Meunier Vintage 2017
Druer: 50 % Pinot Noir, 33 % Chardonnay, 17 % Meunier
Sukker: 8 g/l
Område: Festigny, Champagne
Drik den til f.eks.: Croque Madame à la canard, ristet brød med anderillette eller salte snacks
Fyldig, elegant og utrolig alsidig. Den her flaske gjorde et stort indtryk på Michael allerede ved første smagning. Den har masser af fylde og kraft, men samtidig en elegance, som gør den let på tå. De modne citrusnoter og den fine dybde gør den fantastisk både i glasset alene og som ledsager til mad.
Kort om husene
Poissenot-Berthelot
Poissenot-Berthelot er et familieejet champagnehus i Bergères, hvor søstrene Aurélie og Sonia i dag står i spidsen for produktionen. På den kalk- og lerholdige Kimmeridge-jord i Côte des Bar dyrker de druer med stor respekt for naturen og jordens biologiske liv. Det giver elegante champagner, hvor terroir, præcision og håndværk i den grad efterlader et godt indtryk.
Devavry
I Premier Cru-landsbyen Champillon har familien Méa-Devavry produceret champagne siden 1920. I dag er det 5. generation, Alexandre, der fører huset videre med den samme kompromisløse tilgang til kvalitet og tålmodighed. Champagnerne lagrer længe i husets kældre, og det giver stor kompleksitet, dybde og et udtryk, som har sikret huset anerkendelse ved internationale konkurrencer.
Boonen-Meunier
Historien om Boonen-Meunier begyndte i 1910 i Festigny i Vallée de la Marne. I dag er det Francis Boonen, der fører familiens arv videre med fokus på terroir, små produktioner og champagner med masser af personlighed. Produktionen er på blot 65.000 flasker om året, og den lave brug af sulfitter bevarer champagnernes naturlige renhed og friskhed.