Hvorfor elsker vi den…

Michaels YNDLINGS roséchampagne – af alle!

Om champagnen

En kompleks og super spændende duft – med noter af hjemmelavet jordbærmarmelade og super saftige ferskner.

Dyb og powerfuld smag af jordbær, hindbær, blåbær – indhyllet i en cremet fornemmelse.

Om champagnehuset

I 1822 blev grundlæggeren af Champagnehuset Charles Heidsieck, Charles-Camille Heidsieck, født.
Det var hans onkel der 37 år tidligere etablerede Heidsieck & Co Piper-Heidsieck.
Som bare 29 årig startede Charles sit eget Champagne-hus. Han koncentrerede han sig om at producere, forædle og ikke mindst lagre sine vine.


Han investerede derfor i 47 kalk-kældre fra 1100-tallet.


Dette skattekammer af kældre og underjordiske huler gav Charles Heidsieck mulighed for perfekt opbevaring og modning af champagnerne.

Charles Heidsieck var en selvsikker mand, og det skabte en del røre i Champagne, da han valgte at give de aller første champagne hans eget fornavn, hvilket var fuldstændigt uhørt på det tidspunkt.


Succesen i Frankrig var ikke nok for Charles, han ville have, at hele verden skulle kende til og elske hans champagne.
Derfor rejste han USA, der på det tidspunkt slet ikke kendte til champagne… Han tog afsted med idéen: Hvis der skal være Champagne i USA skal det være Charles Heidsieck og ingen anden!!


Han væltede USA omkuld og pressen fulgte ham tæt.

Han fik derudover fodfæste i det ellers ”vilde” Louisiana og det øvrige sydlige USA. Han fik her øgenavnet ”Champagne Charlie”.


Charles Heidsieck’s champagner vandt en masse priser – vigtigst ved verdensudstillingerne i slutningen af 1800-tallet.
Charles Heidsieck Champagne var nu fast inventar ved de fleste af Europas kongehuse.


Med den store succes koncentrerede Charles sig nu om at holde sin kvalitet samtidig med at producere nok til sine kunder.
Det er Charles’ filosofi som den dag i dag stadig hersker og ”bestemmer” hos Charles Heidsieck.


”At lave en Champagne der opnår det ekseptionelle og ikke det konvetionelle.”


De forskellige Champagner, der laves hos Charles Heidsieck bliver alle lavet efter Charles’ filosofi, og hver Champagne har sin egen ”personlighed” samt samstemmende smag og karakter.


Friskhed og elegance fra Chardonnay – Struktur og smag fra Pinot Noir – samt ”hjælp” med frugten fra Pinot Meunier.

Huset var i familiens eje indtil starten af 1970’erne, hvor de solgte det til Remy-Cointreau, hvor det var Daniel Thibault der overtog ansvaret og gik fra ikke at eje nogle marker til i dag at eje ca. 30 hektar marker i alle de bedste landsbyer.

Daniel Thibaut var en helt ekseptionel kældermester, der nød den største respekt i Champagne, hvor han flere gange var blevet kåret som den bedste.


Efter at Daniel Thibault døde i 2002, har man gjort alt for at følge hans ideer og fortsætte den udvikling, han havde startet.

Nu er der Cyril Brun, der er kældermester hos Charles Heidsieck, og med hans og Daniel Thibaults ihærdige arbejde er Charles Heidsieck et af de huse der har rykket sig aller mest indenfor de sidste 10-15 år.

Vi høstede sammen med CHARLES HEIDSIECK og Cyril i sommeren 2022 – det var den vildeste oplevelse nogensinde – han er meget meget særlig.