Hvorfor elsker vi den…

Ren høst af 2014 (men ikke deklareret som en vintage) – og der bliver kun lavet 390 flasker om ÅRET. Grand Cru og lagret 12 måneder på fad

Om champagnen

Toast og vanille er noter du vil fornemme i denne helt særlige egetræslagrede champagne. Røde bær og en struktureret og stringent næse. Skal prøves.

Om champagnehuset

Dette fantastiske Grand Cru champagnehus ligger nordøst for Èpernay. Det er 3. generation, der driver champagnehuset i dag. De fremstiller kun 20.000 fantastiske flasker champagne om året. Når høsten er god, producerer de en smule mere – og er den dårlig, producerer de lidt mindre. Hele eventyret startede i 1946, hvor Thomas´ bedsteforældre dyrkede og leverede druer til det store og anerkendte champagnehus Bollinger. Det år havde Boever besluttet at vente lidt med at høste, for at sikre sig at alle druer var HELT parate. Skæbnen ville, at alle andre champagnebønder havde høstet, og Bollinger havde fået de druer, de havde brug for. Derfor købte familien Boever deres egne tønder og vinpresse – og det var så starten på det champagneeventyr, de udlever i dag. De her flasker skal opleves.