Ikke på lager
Mindre sukker betyder ikke, den er mere sur! Faktisk er de her “Nature” champagner yderst populære til vores smagninger – det overrasker de fleste, at en champagne uden tilsat sukker kan være både frugtig, rund, blid, mild og rigtig nem og dejlig at drikke!
Du skal gå efter “Nature” eller “Extra Brut” – det betyder enten ingen eller minimal tilsat sukker.
En deltager på et af vores private champagnesmagnings-arrangementer sagde: “Tak for at præsentere mig for champagne uden tilsat sukker. Det tiltaler mig i allerhøjeste grad, at jeg sparer på kalorierne – og så er jeg bare helt vild med smagen” 🍾🍾🍾
Vollereaux Nature
Guldmedalje, AWC Vienna Wine Challenge 2018
Druesammensætning: 100 % Pinot Noir
Duft/smag: Æbler og citrus. Aromatisk gul citrusskal, rød grapefrugt og appelsin. Den er indbydende og forfriskende. Afbalanceret, harmonisk og med finesse. Behagelig mineralsk afslutning.
Passer godt til: Her er den perfekte og elegante ledsager til brunchen. Også til forretter med krebs og skaldyr – østers af enhver art, sprøde crustader med lys fisk og cremet citronsauce. Uanset til hvad, så bidrager den til en god fest.
Sukkerindhold: 0 g/liter
Benoit Gaullet – Nature
Druesammensætning: 80% Pinot Noir, 20% Chardonnay
Duft/smag: Fyldig og blid champagne. Fin mousse. På næsen fornemmes citrus, grape, pekan og blåbær. På paletten solbær og blåbær.
Drik den til: Pasta Bolognese eller retter med bacon, svampe og bagt tomat. Faste oste som comté med lækre bornholmske rugkiks
Sukkerindhold: 0 gram pr. liter