Det her bliver en smagsoplevelse af en anden verden. Bonden har fundet de her flasker frem fra hans private kælder – der var 4 flasker tilbage I DET HELE TAGET fra årgang 1973 – så specielt er det – kom med og opleve et stykke historie der ALDRIG kan genskabes

Champagne Arnaud Beaufort & Fils

Ude godt, men hjemme bedst. Arnauds søn, Gauthier, er 31 år og arbejder, ligesom den ene af hans mindre brødre, med IT. Nu vender han næsen hjemad for at overtage driften af familiens vingård efter faderen, Arnaud. Han drømmer nemlig om at være den, der stolt kan føre familietraditionerne videre. Efter at have rundet de 30 år har han besluttet sig for en fremtid fyldt med mening og passion. Arnaud Beaufort går nemlig på pension allerede om et par år, så det er i sidste øjeblik at et generationsskifte kommer på tale, nu hvor sønnike stadig kan få uvurderlig hjælp og gode råd fra forældrene. Forude venter et liv med hårdt fysisk arbejde i vinmarkerne og i kældrene, udholdenhed på messer og med masser af kundemøder både ude og hjemme. Gauthier kalder det for ”smukke møder” mellem mennesker, der, ligesom han, sætter pris på passion og en boblende perfektion.  Arnaud har i flere år forfulgt en gammel drøm om at omlægge de 5,6 hektar til bæredygtig drift, så nu er der sikret masser af manuelt arbejde i vinmarkerne. Jorden er smuk og levende med smukke blomster fyldt med travle insekter. Mellemste bror, Bastien, på 28 år har hjulpet forældrene på vingården undervejs, men nu er han familiens globetrotter med lange rejser til New Zealand og Columbia. Måske også han kommer tilbage til livet på vingården, efter en stund, ligesom Gauthier. Arnauds hustru, Myriam arbejder på kontoret, og det er også hende, der tager sig tid til at fortælle os et par anekdoter fra familiens historie:

”Vi har et par 100 år gamle tønder i vores vinkældre, som har krydset Atlanterhavet flere gange.  ”På udturen var de fyldt med cognac, og på hjemturen med amerikansk whisky”, fortæller Myriam. ”Arnauds bedstefar Robert købte dem, Arnauds far Claude anvendte dem, og den dag i dag bruger Arnaud tønderne: Den ene indeholder vinen til vores årgangschampagner, og i den anden modner tidligere års reservevine, som vi bruger til fremstillingen af husets likør.”

At drive en familievingård igennem 9 generationer vidner helt sikkert om en nedarvet koncentreret stædighed. Den mest stædige forfader har sin helt egen historie, der kun er morsom, fordi det, der skete, er så mange år siden. Myriam fortæller:

”Dengang var der kun én vandbrønd på vores jord, den er sidenhen blevet sløjfet, og stedet hedder “Le Chemin de Billy”, men i byen kalder vi alle den for “Min idé”. Arnauds forfader havde nemlig sat sig for at ville finde vand netop der, og han sagde altid: “Det er min idé”. Gamle Beaufort var en forbenet, stædig rad og fortsatte med indædt at grave videre i lang tid efter at alle hjælperne havde opgivet at finde vand dér. Dog endte han sine egensindige dage på bunden af ​​brønden. Derfor kalder alle de, der kan deres lokale historik, stadig stedet for “Min idé”.