Hvorfor elsker vi den…

Fordi 2012 er et helt særligt år i Champagne

Om champagnen

Masser af sprøde modne frugter med gule æbler og pærer, delikate friske abrikoser, citrus og nybagt brioche.

En vidunderlig frugtig duft med behagelig mineralitet og en nedtonet dosis toastet brød.

Om huset

Glennie og Jacques Marquette mødte hinanden i krydsfeltet mellem det bedste fra Danmark og det bedste fra Frankrig. Glennie tog nemlig i 1980 med sin 10. klasse var ned for at plukke druer – uden at kunne et ord fransk – og forelskede sig på stedet i Jacques, der var ønologstuderende. Det er blevet til 42 år med kærlighed og bobler – og de er stadig lykkelig gift. Nu med to voksne sønner, Julian og Boris, der i de senere år har overtaget ansvaret for vingårdens drift. Julian er gift med danske Thea og sammen har de to børn.

Jacques er 5. generation i en champagnefamilie i Reuill nær Epernay og selvfølgelig skulle danske Glennie flytte ind i familiens domicil og blive en del af den franske passion.

Glennie lægger ikke skjul på, at passionen koster tid og kræfter, men hun fortryder ikke sit livsvalg et sekund. Som en ægte vinfamilie knokler de gerne for at vedligeholde og udvikle den fædrene arv. Sammen har de syv beplantede hektar og de driver traditionerne i en mere moderne retning med ny viden om det, franskmændene kalder Viticulture Raisonnée: Vindyrkning med omtanke. Det er dansk-fransk, når det er allerbedst. Og når de en sjælden gang har fri, så er det hjem til den danske familie og sommerhuset i Silkeborg.