Ikke på lager
Hérve Dubois vertikalsmagning
Vi skal smage en masse forskellige champagner – de er alle vintage (altså årgangschampagner) og 100% Chardonnay fra Grand Cru landsbyen Avize.
10 forskellige årgange – en ekstraordinær blanding mellem almindelig og sen degorgering og helt fra 2014 og ned til 2006 🍾
Der serveres en let tapas og bagette til.
Hvor: Greve Strandvej 18 i Greve
Hvornår: fredag den 7. marts 2025 kl. 18:30-22 cirka
Pris: 795,- pr. person – KUN 19 pladser
Vi fejrede Michaels 40 års fødselsdag i Champagne – med kældermesteren fra Dom Perignon. Det gjorde vi, fordi Michael har et vanvittigt netværk i Champagne, og han har skabt sig et navn dernede ved at dufte til og smage på over 750 champagner hvert år og have en vanvittig viden om og indsigt i druer, jordbund, årgange mv. Han bliver inviteret med til smagninger rundt omkring i verden hvor kendte sommelierer og vin-skribenter deltager – fordi han har nogle evner indenfor champagne, som er meget meget særlige.
Michael er i Champagne 10 gange om året – hvor der er fuld tryk på møder og udvælgelse af champagner fra de helt små champagnehuse. Det vil sige han har møder med og er meget tæt på over 100 små champagnebønder hvert eneste år. Han ved altså hvad der foregår i kældrene.
Hjemme afholder han også champagnesmagninger for både private og virksomheder – omkring 60 smagninger om året – og det her er en af dem.