Brioche og røde frugter – og i slutningen vi du fornemme trøffel og endda en anelse karamel. Generøs og fyldig duft der straks pirrer nysgerrigheden.
Nærmest midt i byen Champillon, bare 10 minutters kørsel nord for Epernay, ligger det lille champagnefamiliehus, hvor bedstefar Bertrand gerne tager den i 1. gear hele vejen op af bakken, for at se til næste generations vin-produktion. 80.000 årlige flasker bliver det til på familiens i alt 10 hektar vinmarker, så huset er lille men til gengæld ret berømt for dets exceptionelt lækre champagner i ekstraordinære flaskedesigns. Bertrand er dog ikke andet end et virkelig hyggeligt og charmerende indslag i dagligdagen, her er ingen brok eller kritik til champagne-arvingerne, der nu knokler i markerne og i kældrene. Gisèle Devavry-Méa er den charmerende repræsentant for hele vinfamilien, som gerne byder besøgende velkommen på den hyggelige gårdsplads. Gæster er særdeles velkomne – og man kan også booke sig ind på rundvisninger. PS. Sønnen, tidligere racerkører og champagnearving Alexandre Mea-Devavry laver den ikoniske ”Carbon” champagne, som du også kan finde hos Champagne for Alle.