Hvorfor elsker vi den…
Fordi I medlemmer har spurgt, om vi kan lave noget SÆRLIGT til FAR også – og er der NOGET vi kan – så er det det
Om champagnerne
Chaudron Belle Hélène Vintage 2009, Brut
Kend den på guld-hætten – uden malo
Druesammensætning: 50% Chardonnay, 50% Pinot Noir
Duft/smag: Frisk og let med gule og grønne æbler, gule modne stikkelsbær og en smule ananaskirsebær sammen med lidt modne æble- og nøddekerner. Den er sprød og cremet på samme tid, fyldig og oprigtig elegant.
Passer godt til: Helleflynder i kadaifi, andehjerter med kantareller og bær, sprødstegt laks med pommes Anna og strandkarse, dybstegte crispy tempura-rejer, hjemmelavet fish and chips med sauce tartar.
Sukkerindhold: 6 gram/liter
Champagne, Chaudron Belle Hélène Vintage 2009, Brut
Kend den på kobber-hætten – på fad
Druesammensætning: 60% Chardonnay, 40% Pinot Noir
Duft/smag: En eksplosion af frugt med tydelige fadnoter, noget forløsende hav og æblekompot, vanilje og letristede valnødder. Fuld af ”wow”, der med en fyldig lethed og herlig kompleksitet ligger så fint og elegant i munden. Den docerer behageligt og langsomt i eftersmagen, der bare bliver ved. En stor champagne i glasset.
Passer godt til: Frilandskylling, dyreryg barderet med bacon og generøst dryppet med en intens glace. Svampe, pasta eller risotto med trøfler, helstegt lam.
Sukkerindhold: 6 gram /liter
Om champagnehuset
Champagne Chaudron
For 3. år i træk sværmer vi passionerede omkring de rene, strunke og fuldgyldige champagner fra Grand Cru landsbyen Verzenay – for her fra champagnehuset Chaudron véd vi bare, at der er både bingo og fuld plade i vores bestræbelser på at indfri alle jer champagneelskeres boblende drømme for et spædt nyt champagneår. Her i den skære, kolde og kedelige januar er det lykkedes Michael at finde to vintage champagner. Begge er fra 2009, som var et ganske særligt år for familien Chaudron, for dér fyldte smukke Hélène Chaudron 100 år, og de to vintage-champagner blev til hendes ære døbt ”Belle Hélène”. Begge flasker har samme indhold og fordeling af druer. Men dermed hører enhver sammenlignende reference også op. Familiens 7. generations vin-overhoved, Luc Chadron, har været i legehumør, dér tilbage i høståret 2009: Han delte simpelthen den bedste druemost op i to, hvoraf den ene kom på tank til gæring og den anden kom på egefad. Den ene kom på flaske til andengæringen helt uden at gennemgå den malolaktiske proces, (dér, hvor æblesyren ændres til den blødere mælkesyre), og den anden gennemgik malo-processen, mens den samtidig lå og hyggemodnede i egetræsfadet. Resultatet her 11 år senere er helt vildt.
Vi lover, at der venter dig en virkelig speciel og exceptionel oplevelse med de her flasker.
Smag dem op i mod hinanden og tag med os på eventyr i den enestående forskel.
