Om boxen:
Denne Fars Dag box er til den slags far, der ikke bare drikker champagnen – men som vil vide, hvad der er i den. Hvordan den er lavet. Og hvorfor den smager, som den gør. Bag hver flaske gemmer der sig årtiers viden, håndværk og passion. Og så elsker han at nørde og blive ekspert på et område – her champagne.
I boxen finder du:
- 2 nøje udvalgte champagner
- Smagshjul – så han kan nørde sig frem til forskellen
- Champagnestopper
Om champagnerne:
Albescent: En 100 % Chardonnay med ekstrem renhed og elegance.
Armorial: En 100 % Pinot Noir. En frisk og frugtig champagne med en cremet fylde og en lang, behagelig eftersmag – der bliver hængende i glasset på den bedste måde.
Begge fadlagrede og med druer fra over 40 år gamle vinstokke.
For kun det bedste er godt nok til Fars Dag!
Om huset:
I champagnelandsbyen Avize i Côte de Blancs ligger champagnehuset Waris Hubert. Siden det tidlige 1800-tal har familien i én ubrudt kæde af generationer dyrket champagne her. I dag er det Olivier og Stéphanie Waris, der fører traditionen videre.
Siden 2001 har de valgt at producere deres egne champagner frem for at sælge druerne videre til de store huse. Et valg der kræver mod og kærlighed til håndværket.
Olivier pløjer jorden mellem vinrækkerne med hest, så rødderne kan trænge dybere ned i kalklagets mineralitet. Han sprøjter aldrig sine marker. Og han og Stéphanie betragter deres champagne som deres fjerde barn. Det kan smages!
Druerne er Chardonnay og Pinot Noir fra hele 13 hektar fordelt på ti forskellige landsbyer – Chouilly, Cramant, Oger, Ay og flere til. Hver by bidrager med sit eget terroir-udtryk, og Oliviers opgave er at fremelske det bedste fra hver enkelt mark i det endelige blend.