Michael anbefaler: “Når man smager Orianes champagner, stopper man op. Man får lyst til at dykke ned i champagnen og forstå, hvordan hun gør det. Hendes forståelse – og udnyttelse – af jordbunden er noget ganske særligt. Og det kan man smage i hver eneste dråbe. Det smager af mere, fordi hun er så vanvittig dygtig!”
Om champagnerne (der er kun 200 boxe)
Bonnes Bondes 2015
100 % Pinot Noir fra en sydvendt topmark i Côte des Bar. Fyldig, intens og med et strejf af sol.
Batarde 2017
En harmonisk trio af Pinot Noir, Pinot Blanc og Chardonnay.
Her mødes friskhed, struktur og elegance – som et spejl af familiens filosofi om balance mellem tradition og natur.
Blancs Vrais 2018
100 % Pinot Blanc – en sjælden drue, som Oriane formår at løfte til et niveau, man næsten ikke tror muligt.
Elegant, aromatisk og fyldt med finesse.
(Infoarket i kassen er trykt på blomsterfrøpapir – plant det i haven og lad champagnen blomstre videre derhjemme)
En af de mest spændende vinmagere i Champagne har skabt tre cuvéer, der bygger på Carreausfilosofi: parcelselektion, unikke årgange og sjældne druesorter. Det giver champagner, der er autentiske, karakterfulde og et levende spejl af terroiret i det sydlige Champagne.
Om champagnehuset
Midt i det sydlige Champagne, i hjertet af Côte des Bar, ligger Dame de Carreau. Siden det 16. århundrede har familien Carreau bevaret deres passion og forfinet håndværket.
I dag drives huset af Oriane Carreau, som med respekt for jorden og sin fars arv skaber champagner med en helt særlig sjæl. Hun dyrker sine 6 hektar vinmarker økologisk – uden sprøjtemidler, pesticider eller unødvendige indgreb. Alt sker i takt med naturen, og hver drue håndteres med en ro og præcision, der kun findes hos de mest passionerede vinmagere.
Oriane er optaget af og nørder virkelig jordbunden. Det er her, hendes filosofi starter – og her magien opstår. Hun udvælger markerne, ikke blot efter druerne, men efter hvordan jorden former smagen.
Resultatet er champagner, der udtrykker terroiret med klarhed, dybde og liv.