Om champagnen
Dette er en eksklusiv champagne fra det traditionsrige område Tours-sur-Marne i Champagne. Med en sammensætning af 90% Chardonnay og 10% Pinot Noir byder den på en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. Denne non-vintage champagne har et sukkerindhold på 6 gram og kommer i den klassiske størrelse på 75 cl.
Smagen er elegant og forførende med smukke noter af skovjordbær. Champagnen har en dejlig rund og balanceret profil med en langvarig, frugtig smag, der udstråler både finesse og elegance. Dens sofistikerede karakter gør den til et perfekt valg til særlige lejligheder.
Duften byder på et spektrum af røde bær, hvor både modne jordbær og hindbær træder frem. Frugtigheden er aromatisk, frisk og indbydende, hvilket giver en forsmag på den raffinerede oplevelse, der venter.
Denne champagne er alsidig og passer fortrinligt som aperitif, til ost, tapas, svinekød eller ganske enkelt “bare fordi” – nyd champagnen når du vil løfte øjeblikket til noget helt særligt.
Om champagnehuset
I udkanten af Marne-dalen, længst mod øst og ved foden af Montagne de Reims, bor champagneparret Pierre-Yves og Maurisette sammen med 1.400 andre indbyggere i champagnebyen Tours-sur-Marne. Champagnehuset Yves Delporte blev grundlagt i 1961 af faderen Yves Delporte, som begyndte at producere sine egne champagner. Med det klassiske franske navnevalg til sønnen er generationsskiftet blevet knyttet smidigt og naturligt sammen i dette unge hus. Pierre-Yves ejer nu 8 hektar vinmarker fordelt ved Grand Cru-byerne Tours-sur-Marne og Bouzy samt Premier Cru-marker i Bisseuil, med en produktion på i alt 40.000 flasker om året. Der er altså tale om en relativt lille, fokuseret produktion.
I modsætning til normen i Champagne har Pierre-Yves valgt udelukkende at fremstille champagne baseret på høsten fra det enkelte år og blander ikke husets champagner med reservevine fra andre årgange. Derfor får hvert år sit helt eget unikke champagneudtryk. 2014 blev et år med en blanding af en meget regnfuld sommer og en meget tør sensommer, men netop i Tours-sur-Marne og Bouzy blev denne kombination under et udfordrende år til en smuk harmoni. Delportes roséchampagne er en blanding af 90% Chardonnay og 10% af husets Pinot Noir-rødvin, lavet på gamle stokke. Frisk og med flot stil i glasset.