Michael anbefaler: “Denne Grand Cru champagne tog os med storm – fordi smagen er beyond this world – og fordi håndværket smages i hver eneste dråbe”
Om champagnen
Aromatisk beskriver bedst denne fantastiske Blanc de Blancs. I ganen opleves et elegant udtryk med et strejf af litchi og saftige Williams-pærer. Næsen er overdådig og kompleks med masser af blomsternoter og kandiseret frugt.
Denne Blanc de Blancs Magnum leveres i en smuk trækasse og er produceret i et stærkt begrænset oplag på kun 500 flasker. Hver flaske er individuelt nummereret, hvilket gør udgaven både unik og særdeles velegnet til samlere. Champagnen er overvejende baseret på høsten 2018, som bidrager med ekstra dybde, kompleksitet og et flot lagringspotentiale.
Om champagnehuset
Champagne Collery holder til i Aÿ – i hjertet af Champagnes Grand Cru-marker.
Huset blev grundlagt i 1893 og har siden været tæt forbundet med områdets stærkeste terroir – de stejle skråninger, hvor Pinot Noir og Chardonnay finder deres mest udtryksfulde form.
Collery arbejder kompromisløst med kvalitet og terroir. Kun druer fra Grand Cru-marker indgår i vinene,
og fokus ligger på at skabe champagner, der både er intense og elegante.
Huset kombinerer moderne vinifikation med respekt for tradition: lang lagring i kælderen,
stor andel reservevine og præcise blends, der fremhæver dybde og finesse.
Stilen hos Collery er kraftfuld, men altid balanceret – champagner med struktur, fylde og et klart aftryk af Aÿ.
Det er vin for dem, der søger renhed, karakter og en oplevelse af, hvad Grand Cru i Champagne virkelig kan levere.
Vi er så stolte over at have de her champagner i sortimentet, og de er en fast del af de champagnesmagninger, vi holder.
Simpelthen fordi de altid er “en sikker vinder” blandt vores kunder.