Michael anbefaler: “Jeg har fundet et af de helt exceptionelle grower-champagnehuse, og ud af deres champagner har vi lavet denne Masterclass box med tilhørende Masterclassmappe.”
Om champagnerne (6 styks i alt)
Vintage 2018 – Blanc de Noir
Vintage 2018 – Blanc de Blancs
Vintage 2018 – Meunier
Vintage 2018 – Rosé
(De 4 vintage-champagner produceres der blot mellem 2000 og 2500 af hver – det er altså et meget meget lille oplæg).
Fadlagret Extra Brut med alle 3 druer
Fadlagret Extra Brut med Chardonnay og Pinot Noir
Du modtager en masterclass-mappe med udførlig beskrivelse af alle champagner. Der er forklaret alt fra produktionsmetode, smag, duft, jordbund og forklaring på de forskellige plots, druerne er plukket på.
Det her er altså en helt ekstraordinær oplevelse – og fuld forklaring og beskrivelse hele vejen igennem.
HVIS DU ØNSKER AT BRUGE KASSEN TIL EN CHAMPAGNESMAGNING:
Der er nok til cirka 8 personer.
Vi vil anbefale, at I smager dem i den rækkefølge, som de står på side 4 (Drémont Marroy sortiment).
Foodpairing
– Le Triau og La Lierie: Nyd husets stil – måske med lidt salte snacks eller nødder. (Ikke årgangs-champagner).
– Blanc de Méandre: Blinis med caviar, hvid fisk eller skaldyr.
– Noir de Méandre: Svamperisotto eller pasta med laks og svampesauce.
– Éclosion de Meunier: Retter med hvide eller grønne asparges – gerne med beurre blanc sauce.
– Les Rosiers: Nyd den til en ikke for sød dessert med vanilje og røde bær.
Salut!
Om champagnehuset
Midt i Vallée de la Marne, i landsbyen Charly-sur-Marne, finder vi det familieejede hus Champagne Drémont-Marroy. Historien begyndte i 1955 med den allerførste flaske, og i dag er det fjerde generation – søskendeparret Jean-Rémi og Mélanie Drémont – der fører arven videre.
Huset råder over 7,5 hektar økologisk certificerede vinmarker, hvor Pinot Meunier, Pinot Noir og Chardonnay dyrkes med dyb respekt for naturen. Her arbejdes der nænsomt og traditionelt: med håndkraft, med heste i marken og med metoder, der fremmer biodiversitet og lader terroiret komme til udtryk.
Produktionen er beskeden – blot 35.000 flasker om året, hvoraf kun 10 % bærer husets eget navn. Til gengæld er vinene kompromisløse. Kun druernes første pres bruges, gæringen sker naturligt, malolaktisk gæring undgås, og flaskerne får lang tid i kælderen, så de kan udvikle dybde og karakter.
Cuvéerne Le Triau, La Lierie, Noir de Méandre og Les Rosiers afspejler husets filosofi: autenticitet, enkelhed, glæde – og terroir i sin reneste form.