Hvordan vælger jeg det rette champagneglas?

Hvordan vælger jeg det rette champagneglas?

Der findes mange flotte og yderst dekorative champagneglas.

Vi vil her hjælpe dig med at vælge mellem de forskellige typer, så du får det helt rette glas til din champagne.

Champagneskålen – det du ser på film 

Regel nummer 1. Champagneskålen – det glas, du ofte ser brugt i champagnetårne, er ikke godt for champagnen. Det er pænt og dekorativt – men det er også champagnens værste fjende. Nu skal vi forklare dig hvorfor.

Champagnens bobler aktiveres fra glassets nederste/dybeste punkt. Derfor skal et champagneglas være så spidst som muligt i bunden. Som du nu kan regne ud, er glassets bund i en champagneskål meget stor, og der aktiveres en hel masse bobler samtidig. Det betyder, at champagnen hurtig bliver flad. Med et glas som en champagneskål vil alle de skønne duftaromaer forsvinde ud i den blå luft, og duften af champagnen er den halve oplevelse.

Tulipanglasset – formet som en tulipan

Regel nummer 2: Glasset skal helst have form som en tulipan – være bredt på midten og bue ind for oven. Med den form vil duften i din champagne indhylles og blive i glasset, så du nemt kan fornemme og opleve alle duftene. 

Ud over selve formen er der også forskel på, om du drikker en helt ung non-vintage (ikke årgangs, hvilket vil sige, at der ikke står et årstal på flasken) champagne eller en vintage (druer fra et bestemt år) på flasken. Jo ældre champagne, jo større glas og plads til at duften kan udvide sig, og jo mere bør du egentlig kræse for flasken.

Dine champagneglas skal du sådan helt generelt være forsigtig med. De KAN godt vaskes op i hånden, men de skal skylles rigtig grundigt, så der ikke er sæberester tilbage i glasset – heller ikke nede i glassets bund. Sæberester – eller smuds i det hele taget – vil aktivere boblerne unødigt.

Se glasset som dit fineste tilbehør – champagnens bedste ven – din lille hjælper, der sikrer dig sublime oplevelser hver gang.

  1. Champagneskåle er flotte – men til at servere dessert i
  2. Find champagneglas med så spids en bund som muligt
  3. Vintage champagne skal have større glas end en non-vintage champagne
  4. Sørg for at der ikke er sæberester eller smuds i glasset efter vask
  5. Har du ikke champagneglas, kan du sagtens bruge Riesling hvidvinsglas i stedet

Et voila – BUBBLES MATTER


Hvordan vælger jeg den rette champagne til kransekagen?

Dom Perignon Millésime 2002

Om Dinna & Michael...

Champagne For Alle symboliserer for os muligheden for at gribe alt det gode, når det kommer, men også selv at skabe chancerne. Vi greb chancen og arbejder hårdt hver dag for at folde vores drøm ud. Champagne for Alle er ikke født med en strategi eller en forretningsplan på et skrivebord – vi har udlevet en drøm om at udvide kendskabet til champagne, og så blev det til en virksomhed hen ad vejen – en virksomhed, vi i dag holder fast i, skal drives fra hjertet og gennem passionen – akkurat som det startede.

Author autograph