Udgivet den 08/12/2020 af Dinna & Michael
Hvordan sabler man en champagne?
I dette blogindlæg vil vi lære dig kunsten at åbne en champagneflaske med stil. Vi vil anbefale dig at stå udenfor, at være meget forsigtig og sørge for, der ikke er børn i nærheden, når du sabler.
Proppen flyver af med ekstrem høj fart, og der er stadig glas rundt om proppen, når du sabler den. Trykket i en champagneflaske er 3 gange så stort, som trykket i et bildæk.
Det er vigtigt, din champagne er afkølet – så bruser den mindre, når proppen flyver af. Ryst aldrig flasken forinden. Det er spild af god champagne og gør bare sablingen mere risikabel.
Det praktiske ved at sable en champagne
Først skal du fjerne folien om flaskens øverste top, plus sørge for at løsne ståltråden og ganske forsigtigt vikle det af. Man drejer altid 6 gange på ståltråden, førend det løsner. Der er et stort tryk nede i flasken, så vær igen her varsom og gør det forsigtigt. Lad være med at holde flasken op mod dit ansigt – proppen KAN springe op af sig selv.
Nu kigger du på flasken og finder den samling, der løber op langs med flasken – det er her flasken er limet sammen og i den limning, du skal sable den.
Hold flasken i en 30 graders hældning i retning væk fra dig selv og før en champagnesabel, et champagneglas eller en kagespade (mange kreative ting kan bruges) op langs limningen i et fast og bestemt ryk.
Slå eventuelt et par gange på flaskens hals, hvis der intet sker i første forsøg.
Gør det samme igen – sørg for at føre dit valgte sablings-instrument op langs flasken, så den til sidst rører kanten på flaskens hals med et bestemt ryk.
Efter et par forsøg – og for nogle i første hug – vil proppen flyve af med et flot ”PHOW”.
Champagne - de vigtigste punkter
Hvordan vælger jeg den rette champagne til kransekagen?