Hos Champagnekassen ønsker vi os mere end noget andet, at være en del af noget større. Vi arbejder med nydelse, livsglæde og fejringer – men vi ved også, at LANVGT FRA alle har den samme tryghed og frihed i hverdagen.
Derfor har vi valgt at sige JA til at være en del af Røde Kors Klub 10 i år.
Klubben samler virksomheder, der tager ansvar og engagerer sig i Røde Kors’ humanitære arbejde – både herhjemme og ude i verden.
Gennem Klub 10 støtter vi nødhjælp til mennesker ramt af krig, katastrofer og sult. Vi bidrager til at sikre, at børn og voksne får adgang til mad, lægehjælp, beskyttelse og tryghed.
Det er vigtigt for os at bruge vores platform til mere end salg – og med Røde Kors Klub 10 kan vi være med til at gøre en KONKRET forskel.
TAK Jens Grønning – for at give os den her mulighed.
TAK til alle jer derude, der allerede har sagt højt, at I nok skal støtte os hele det her år, hvor vi skal lave en masse larm for den her vigtige og livsnødvendige agenda.
Dinna og Micahel