Når drømme bliver til virkelighed
Vores virksomhed, Champagne for Alle, kom til verden på en kærestetur på vej til Champagnedistriktet, og de første flasker blev betalt med de 20.000 kr., vi havde sparet op. Champagne for Alle er i dag en sund virksomhed i stærk fremdrift, men da vi først begyndte, var det blot en chance. En chance for at forfølge drømmen om at arbejde sammen som familie og arbejde med vores passion for de hundrede år gamle håndværkstraditioner, der gør champagne til noget helt særligt.
Champagne symboliserer for os muligheden for at gribe alt det gode, når det kommer, men også selv at skabe chancerne. Vi greb chancen og arbejder hårdt hver dag for at folde vores drøm ud. Champagne for Alle er ikke født med en strategi eller en forretningsplan på et skrivebord – vi har udlevet en drøm om at udvide kendskabet til champagne, og så blev det til en virksomhed hen ad vejen – en virksomhed, vi i dag holder fast i, skal drives fra hjertet og gennem passionen – akkurat som det startede.
Hvem står bag Champagne For Alle og Champagnekassen
Det gør vi, Dinna og Michael. Vi havde aldrig i vores vildeste fantasi forestillet os, at vi skulle være selvstændige – og da slet ikke med hinanden. Vi har i dag en virksomhed med et fundament, der er stærkere end nogensinde – og nu kunne vi slet ikke forestille os det anderledes. Vi driver en familievirksomhed, hvor hjertet er med i hver eneste beslutning – og hvor I vil opleve, at familien og vores børn er en stor del af det, vi laver. Vi er jordnære og autentiske – hele vejen igennem.
Champagne var over nogle år blevet en hobby og udviklede sig til at blive et inderligt ønske om at dele ud og skabe oplevelser for mennesker omkring os. Vores venner og familie fulgte os fra start i en lille Facebookgruppe, når vi købte nye spændende flasker fra de små champagnehuse, og snart voksede vores champagnefamilie sig meget stor på de sociale medier – med champagneoplevelser som omdrejningspunkt.
I 2018 sagde Michael sit faste job op i et stort dansk mediehus for at være champagneambassadør på fuldtid, og i marts 2020 fulgte jeg, Dinna, efter. Herfra gik det stærkt, og interessen, for champagneforkælelse leveret til døren, er blevet meget større end vi nogensinde turde drømme om.
Anerkendelser
Vi har flere gange været i finalen til E-handelsprisen (Dansk Erhverv) i kategorien som Danmarks Bedste Abonnement (og været oppe mod nogle af de største virksomheder i Danmark), men eftersom vi ikke ønsker KVANTITET men KVALITET, er vi hvert år i finalen blevet overhalet af virksomheder med en vækststrategi – og det har vi det aldeles fint med. Vi sætter kæmpe pris på at være nomineret og ende i finalen år efter år. Vi har et MAX antal på 2.100 medlemmer, da vi ønsker at sende champagner ud fra de helt små særlige huse – og for at Michael ikke skal vælge et hus fra, fordi de ikke laver nok flasker, så har vi sat dette MAX på.
Vi gør hver dag vores ypperste for at leve op til de helt utrolige ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ anmeldelser, der ligger på Trustpilot og Facebook. Vi er taknemmelige for hver og en, fordi de holder os ydmyge overfor den service, vi ønsker at yde vores medlemmer.
Hvad er vigtigt for os
Medlemmernes oplevelse og kvaliteten af det, vi sender ud, er altoverskyggende i alt, vi foretager os. Dernæst har vi fokus på bæredygtighed og prioriterer også dansk produktion, hvor det er muligt.
Det er også vigtigt for os fortsat at dele vores oplevelser fra hverdagen og maskinrummet. For os er det fortsat en rejse at udvikle Champagne for Alle. Og præcis som en familie deler vi både op- og nedture.
Lyt med i afsnit 1 af vores Champagnepodcast – hvor vi fortæller om vores start som iværksættere og rejsen til, hvor vi er i dag.