At få lov at se så mange smil – at servere så meget fantastisk champagne – og at høre de mange søde ord fra gæsterne – det er en ægte drøm, der er gået i opfyldelse.
Greve har fået en ny champagnebar, hvor propperne springer og hvor der i fællesskab skabes champagneminder fredag efter fredag.
Vores mission er, at champagne skal være for alle. Det gør sig også gældende i vores champagnebar. Vi sælger både ”smagesæt”, hvor du kan opleve 3 forskellige glas på én gang – men også champagner by the glas – ja eller du kan få en helt flaske i en champagnekøler ud til bordet.
Vi har åbent fredage fra 14-19 hele sommeren. Du kan komme, når du vil – og gå når du vil. Men forbered dig på, at det kan være svært at tage afsted igen.
Medlemmer af Champagnekassen får særlige medlemsfordele (læs mere om medlemskabet her) – men vi har nu sørget for, at det her er en særlig oplevelse for alle.