Udgivet den 18/10/2023 af Dinna & Michael
Côte des Blancs
Lille, fænomenalt og ret hurtigt at blive klog på.
På Côte des Blancs omkring 3.362 hektar vinmarker dyrkes næsten udelukkende chardonnaydruer, her er 6 klassificerede Grand Cru og 7 Premier Cru landsbyer. Regionen med den kalkede undergrund er ombejlet af de store og allerstørste champagneproducenter i hele Champagneregionen, der ønsker at få fingre i de stringente champagnevine herfra til deres egne blends. Mange vinbønder sælger derfor deres høst, men stadig flere er i allerhøjeste grad opmærksomme på deres eget ”guld”, og ønsker som uafhængige vinproducenter selv at gå hele vejen fra jord til færdig champagne – også selv om de så selv skal stå for det udfordrende markedsføringsarbejde bagefter.
Hver uafhængige champagneproducent har deres eget personlige passionerede afsæt, som vil kunne smages i en champagne. Men uanset producenternes champagnepersonlighed, vil den eftertragtede kalkede undergrund generelt give champagnerne en god koncentration uden fare for at komme til at fremstå overmodne eller eksotiske, men med megen opstrammende friskhed og en udtalt mineralitet.
Den kalkede undergrund giver elegante, fokuserede, friske, ringlende champagner.
Remuage - stærke håndled og god ryg
10 x retro champagnecocktails & 4 x hurtigt og lækkert tilbehør