Champagne er én af verdens mest magiske vinregioner. Men det kan være svært at finde rundt i, hvilke champagnehuse du skal besøge, hvordan du booker en smagning – og hvornår du overhovedet skal tage afsted.

Flere gange om året bliver vores Facebook-gruppe lagt ned med spørgsmål om rejser til Champagne. Så derfor har vi samlet vores egne – og medlemmernes – bedste tips til dig, der planlægger turen 🥂

 

Indhold:

  • Hvornår skal du tage til Champagne?

  • Hvilke byer skal du besøge?

  • Store vs. små champagnehuse

  • Praktiske råd før du tager afsted

  • Vores favoritanbefalinger

  • Overnatning

 

Hvornår skal du tage til Champagne?

Champagne er smuk året rundt, men der er nogle tidspunkter, der er ekstra særlige.

Forår (april-juni) er roligt og grønt. Vinmarkerne springer ud, vejret er mildt og der er færre turister. Perfekt hvis du vil have den mere personlige oplevelse hos de små producenter.

Sommer (juli-august) er højsæson. Vejret er godt, men book i god tid. De populære huse er hurtigt optaget.

Efterår (september-oktober) er mange champagne-nørders favorit. Det er høstsæson, og der er en helt særlig stemning i regionen, når druerne plukkes. Hvis du vil se og forstå champagneproduktionen fra bunden, er det her, du skal tage afsted. Det kan dog også være lidt en svær sæson, da bønderne netop er optaget af at høste.

Vinter (november-februar) er rolig og autentisk. Færre turister, kortere åbningstider men også en charmerende stemning og mere tid med producenterne.

 

Hvilke byer skal du besøge i Champagne?

Reims er det oplagte første stop. Must sees hvis du spørger os: En utrolig smuk katedral: Cathédrale Notre-Dame de Reims, hvor de franske konger blev kronet. Veuve Clicquot: Tag en tur ned i de historiske kridtstens-kældre. Ruinart: Det ældste champagnehus (grundlagt i 1729) med dybe kældre fyldt med historie. Taittinger: Kendt for sine fantastiske cuvéer og en dyb forbindelse til Reims’ historie.
Der er store champagnehuse, og det er nemt at komme til fra Paris med tog på under 45 minutter. Men stop ikke der.

Épernay er champagnens hovedstad. Gå en tur ned af den verdensberømte Avenue de Champagne, hvor alle de kendte huse ligger side om side. Moët & Chandon: Verdens mest berømte champagnehus og hjemsted for Dom Pérignon. Perrier-Jouët: Kendt for sine kunstneriske flasker og elegante champagner. Champagne De Venoge:Mindre kendt, men en sand perle med et smukt champagnehus. Sæt god tid af. Der er smagning ved de fleste huse og tag også en tur op i den store luftballon, Ballon d’Épernay, midt i byen. Udsigten over vinmarkerne er fantastisk!

Côte de Blancs. Landsbyer som Le Mesnil-sur-Oger, Cramant og Avize er hjertet af Chardonnay-produktionen og hjemsted for nogle af regionens mest spændende små producenter.

Vallée de la Marne byder på smukke dalsider og hyggelige landsbyer som Hautvillers, hvor champagnen ifølge legenden blev opfundet.

Montagne de Reims er kendt for Pinot Noir og landsbyer som Aÿ og Ambonnay. Her finder du nogle af regionens mest karakterfulde champagner. Der er et vildt spændende ”museum” med læring om champagne – søg på Pressoria – vi elsker det sted! Lidt turistet men sjovt – og med smagning bagefter.

 

Store vs. små champagnehuse: Hvad skal du vælge?

Det korte svar: begge dele.

De store huse som Moët & Chandon, Ruinart og Veuve Clicquot giver den klassiske kælderoplevelse med imponerende arkitektur, professionelle rundvisninger og ofte mulighed for engelsk guide. Her er vores medlemmer gladest for Ruinart og Moët.

Men de små grower-producenter er ofte højdepunkterne. Her får du en mere personlig smagning, adgang til vinmarkerne, mere karakterfulde champagner og ofte bedre værdi for pengene. Mange tager kun imod efter aftale, så book i god tid.

 

Praktiske råd før du tager afsted

Book i god tid – især fredag og lørdag i højsæsonen går hurtigt. De små producenter har ofte begrænsede pladser.

Husk frokost – flere smagninger på tom mave ødelægger dagen. Regionen byder på fantastisk lokalt køkken: ost, charcuteri og kylling i champagnesauce er klassikere.

Køb flasker du ikke kan få hjemme – undgå det du allerede finder i lufthavnen. De sjoveste køb er små grower-produktioner, enkeltmarks-champagner og specialcuvéer kun solgt lokalt.

Transport – de fleste kører selv rundt i regionen, da de små landsbyer er svære at nå med offentlig transport. Husk at én i selskabet skal være chauffør – eller book en guide med transport inkluderet.

Vidste du? I 2015 blev 14 af Champagnes vinkældre, bjergskråninger og bygninger optaget på Unescos verdensarvliste.

Vores favoritanbefalinger

Vores hjerte ligger hos alle de huse, vi har i Champagne For Alle. Men hvis vi skal fremhæve nogle:

Dinna: J. Marquette – book også en Champagne Tuk Tuk (https://bubbles-tuktuk.fr/en/bubbles-tuktuk-english/)

Michael: Voirin Jumel – nyd champagne fra terrassen med udsigt over markerne

Kevin: Champagne Leclerc Briant – inkluderer også mad

Medlemsfavoritter:

  • Ruinart og Moët – rundvisning på engelsk og smukke kældre

  • Veuve Clicquot, Robert Alliat og Mercier – Mercier har et lille tog i kælderen 🚂

  • A. Chauvet – smuk beliggenhed

  • Collery i Aÿ

  • Berceau du Champagne i Hautvillers – deres rosé 👌

  • Kør til Hautvillers og se, hvor Dom Perignon levede – inkl. kirken – fin lille by med den vildeste udsigt over markerne

  • Devavry i Champillon

Overnatning i Champagne

Vi vil til enhver tid hellere bo i Épernay frem for Reims. Der er mere sjæl og champagnefølelse i Epernay.

Airbnb er en oplagt mulighed – og det er faktisk også det, vi selv gør, når vi er afsted.

Collery tilbyder overnatning direkte hos en producent – en autentisk oplevelse.

Royal Champagne er regionen mest eksklusive hotel med fantastisk udsigt over markerne – hvis du vil gå ALL IN 🥂

 

Rigtig god tur til Champagne!

https://www.annabelle-candy.com/about/ situs slot gacor parlay bola WDBOS toto slot parlay https://www.annabelle-candy.com/about/ slot gacor BWO99 toto slot slot gacor toto toto SlotPoker188 bobatoto ltdtoto toto slot toto toto tikus4d tikus4d slot gacor PAKDE4D AMANAHTOTO AMANAHTOTO Pakde4D slot gacor hari ini toto