Hvor mange 14-årige vinfamilie-børn takker et stort nej tak til et hårdt liv i forældrenes fodspor, havde Régis allerede som stor knægt styr på sine fremtidsdrømme. Han ville udvikle familiens champagneproduktion til en mere bevidst produktion i overensstemmelse med naturen og for at nå dertil, ville han studere vin på universitetet og få masser af erfaring ved at arbejde hos andre vinproducenter. I 2008 satte han sig i chefstolen for det lille familiedynasti, og siden da har han omlagt alle syv hektar til biodynamik. Mellem vinrækkerne bølger det høje græs sammen med kløver og markblomster, og bier og andre livlige insekter summer lystigt.