Hvorfor elsker vi den…

 Det er nemt at smage, at Nicolas Secondé er i sit vinøse es med denne champagne. Her får man hans helt personlige og dybt dedikerede stil

Om champagnene

Friske citusfrugter og en spændende syre. Du fornemmer også lidt briochenoter i slutningen.

Masser af intens duft fra Pinot Noir druen og en lille snert af vanilje

Om huset

Champagnehuset ligger for foden af “The Mountain of Reims” i byen Ambonnay. Her driver de to dedikerede mænd, Nicolas Secondé og Jerome Bôel champagnehuset Secondé-Simon, de er nu 5. generation. Nicolas er ønolog (en universitetsuddannelse i viden om vin/champagne), og hans svoger Jerome er kældermester. Huset producerer udelukkende Grand Cru champagner. Grand Cru betyder, at champagnen kommer fra en de 17 bedste landsbyer i Champagne. I over 20 år har de haft fokus på at skade miljøet mindst muligt, og de har nu opnået 2 certificeringer. I 2018 fik de High Environmental Value, og i 2019 fik de certificeringen VDC (Sustainable Viticulture in Champagne). For 2 år siden stoppede de helt med at bruge gift i markerne, og de fjerner nu alt ukrudt maskinelt eller med håndkraft. De er det ældste champagnehus, der samarbejder med det store anerkendte champagnehus Krug – og siden 1878 og frem til i dag har Krug fået presset deres druer hos Secondé-Simon.