Hvorfor vi elsker den…

Champagnekassens medlemmer gik i svime over Remy Louvet – derfor har vi valgt at have champagnerne med i det faste sortiment

Om champagnen

Dette er en fyldig, kraftfuld og behageligt kompleks rosé-champagne, som nemt kan komplimentere selv kraftigere madretter.

Champagnen er pragtfuld intens og propfyldt af noter som mørkerøde modne jordbær, sommerhindbær og blåbær. Lidt dejlig grape i slutningen af den lange eftersmag.

Dufter virkelig dejligt med kraftige noter af solmodne danske røde bær. Lovende mad-champagne.

Om champagnehuset

Der er så meget kærlighed og omtanke i det her champagnehus, at vi næsten ikke ved, hvor vi skal begynde. Champagnehuset ligger i Bouzy, et Grand Cru område vi sværmer omkring. Huset Remy Louvet råder over tre hektar. Francois driver huset i dag – han overtog det fra sin far Rémy, da han gik på pension. Francois har valgt, at lade huset fortsætte med at producere champagner i farens navn. Hos Louvet ser man ikke ukrudt som ukrudt – tværtimod mener de, at alle beplantninger har lige meget ret til at eksistere. Derfor er deres vinmarker MEGET anderledes end noget andet, vi har set. Der vokser masser af grønt græs og planter ind imellem vinstokkene – og for enden af hver række med vinstokke, er der plantet en buksbom, som skal vise, hvor rækken starter. De grønne vækster fremmer biodiversiteten og dermed bestanden af insekter og bestøvere. Francois bruger af samme grund ingen kemi til at fjerne hverken ukrudt eller insekter. Huset her producerer kun cirka 20.000 flasker om året – og det er altså ikke ret mange.