Hvorfor er de Limited?

Champagnehusets størrelse har givet hus-ønologen Stéphanie Sucheyre, mulighed at arbejde med champagne-reserve-vine i kældrene helt tilbage fra før 2. Verdenskrig

Om champagnen

Champagne Prestige Charles Gardet Rosé Saignée Millésime 2011
10.000 flasker, Decanter 2020, bronze, IWSC 2020, bronze, Gault & Millau 2020: 16/20point

Druesammensætning: 50% Pinot Noir, 50% Meunier

Duft / Smag:  Efter 8 års modning på gærresterne i flaskerne er den fuld af duft og smag af kandiserede kirsebær, modne jordbær i en coulis, solbær sammen med krydderier som kanel og peber, lakrids, urter og solbærblade. Den er vibrerende og frisk med en saftig struktur – den er sanselig og fløjlsblød.

Passer godt til: Perfekt til and gerne i en sauce med tranebær, kalvesteg og en sauce med blodappelsiner. Til Gouda gedeost. Eller måske endda til mørk chokoloade ganache, sådan som Gardet-medarbejderne gør det, – og hindbærtærte.

Sukkerindhold: 6 g/Liter

Om champagnehuset

Champagne Charles Gardet

For stor til at være lille og for lille til at være stor. Sådan ser Christophe Prieux sit familieejede – og altså mellemstore – champagnehus placeret ved Premier Cru landsbyen Chigny les Roses. Huset stammer helt tilbage i 1895. Christophe er ikke, som stort set alle andre af vores champagneproducenter, den daglige ansvarlige i vinmarkerne eller i kældrene – men han er 101% involveret i smagen og kvaliteten af alle champagnerne. Der er ikke en flaske – blend eller vintage – der forlader matriklen, uden at han personligt står inde for indholdet. Hustruen Nathalie og datteren Clémence er dybt involveret i eksport og marketing. Familien Prieux har overrumplet os med deres helt særlige evne til at sætte champagne-barren seriøst højt! Netop champagnehusets størrelse har givet hus-ønologen, Stéphanie Sucheyre, mulighed at arbejde med champagne-reserve-vine i kældrene helt tilbage fra før 2. Verdenskrig! Hvor crazy er det ikke lige? Gardet-stilen er dybt modne champagner med lang lagringstid i kældrene, 12 meter under jordoverfladen. Vintage 2005 har lagret i 15 år, og har udviklet en flot, fyldig frugt, cremethed og fine elegante bobler. Degorgeret sidst i februar.

2011 roséen er en ægte mad-champagne: Kompleks og rig på fylde og smag, efter at have ligget på gæren i flaskerne otte år i de dybe kældre, degorgeret tilbage i juni.

Begge Limited champagner har vundet ærefulde priser af det internationalt anerkendte vinmagasin Decanter.