• Home
  • Webshop
  • Champagnehus
  • Carbon – Cuvée Sunset Seduction Range

Hvorfor elsker vi den…

Fordi alt lige fra udseende til indhold blæser dig omkuld

Om champagnen

25 gram sukker

Efter en bøvlet start på året, rettede 2015 sig til at blive både varm og solfyldt hen over sommeren med kun lidt nedbør. Vejret i 2016 kan vel nærmest betegnes som kaotisk helt ind til midt juli, hvor sommerens vejr endelig begyndte at samarbejde hen mod perfekt modning og en rigtig god vinhøst.

Om champagnehuset

Champagne Carbon ved Alexandre Devavry

Hvad gør man, hvis man arver en stor portion vintage champagner, årgang 2002, fra sin i aller højeste grad stadig levende champagnebedstefar, Bernard? Tidligere racerkører og champagnearving Alexandre Devavry var ikke et sekund I tvivl. Livet med præcision og toptunet ydeevne på asfalten skulle selvfølgelig overføres til Vintage-champagnen fra det helt perfekte vækstår. Bedstefar Bernards fuldendte champagne fra 2002 blev hurtigt kombineret med Alexandres hurtige fortid og stjernestrøede netværk. Den vildeste flaskecoating med carbon og et ekstremt specialiseret håndværk for at tilpasse skal og flaske var en historie, der hurtigt imponerede hele verden rundt, og den gik lige i netværket, der gerne ryster op med både de nye og gamle penge på restauranterne foran lystyachterne i havnene i Sydfrankrig. Siden lykkedes det Alexandre Devavry at blive 4-årig farverig sponsor for Formel 1 lige indtil foråret 2021. Efter lanceringen af den meget bekostelige originale Carbonflaske er flere Carbonudgaver kommet til, for Alexandre har god adgang til de fremragende vine i kældrene i det lille elegante familiedynasti Champagne Gisèle Devavry.

Alexandre har i alt 3 Carbon-serier, og Champagne For Alle har dem: Natklub-party-udgaverne Racer 395 Origine uden folie og Sunset 505 i hvidt folie. Så er der de supersprøde Carbon Champagner Brut og Rosé, der har ligget på små egefade, og endelig er der de store fyldige Vintage champagner Brut, Sélection, GC i carbon- og folie-udgaver på 90% Chardonnay og 10% Pinot Noir. Her er det champagne-arven, som har ligget 15 år i kældrene, og hvoraf flere nu er på markedet i samarbejde med Bugatti. Huskede vi at fortælle, at også mange japanske restauranter og natklubber er ivrige aftagere af Alexandres Carbon-champagner i de forskellige prislejer.