• Home
  • Webshop
  • Champagnehus
  • August 2021 Hardy (Cuvée Gatien)

Hvorfor er de Limited?

Disse champagner er kun lavet i 350 eksemplarer! Det er helt vildt, at vi har fået lov til at købe dem. Og så er det endda tale om 2 Grand Cru Vintage 2013. Glæd dig til at bliver forført af biodynamik, masser af personlighed og god karma fra denne fantastiske vingård i Tours sur Marne.
 
 

Om champagnen

Cûvée Gatien Brût,Grand Cru                                     
Druesammensætning: 100% Chardonnay fra Tours sur Marne
Duft / smag: Smukt gylden med grønne reflekser op mod lyset og ser egentlig ret mørk ud for en 100% Chardonnay champagne. I duften er der cremet vaniljesauce, nybagt wienerbrød efterfulgt af en frisk og blød smag, der renser smagsløgene med et lille lækkert svirp af frisk ananas, citrus, klementiner og honning.

Passer godt til: Gør som franskmændene, og nyd den til et stort fad ”Fruit de Mer” (på dansk: havets frugter), der er en blanding af tilberedte og rå skaldyr, som fx østers, jomfruhummer, hummer, rejer, kongekrabbe med krondild. Husk tilbehør som Aioli (hvidløgsmayonnaise), hjemmelavet Thousand Island, citronbåde, brød og smør.

Sukkerindhold: 3,7 gram/liter

Om champagnehuset

Hardy-champagner som en del af børneflokken

Der er simpelthen så smukt i Stéphane og Carine Hardys vinmarker i Tours sur Marne med grønne frodige bånd af saftig kløver imellem rækkerne af sunde vinplanter krydret med det summende liv af insekter og sommerfugle. Stéphane bruger nemlig hverken pesticider eller kunstgødning til at styre i livet i vinmarkerne, men har siden 1998 forsøgt sig først med et stop for bearbejdning af jorden mellem vinrækkerne fulgt op af naturlig græsning. I 2012 var Stéphane så overbevist om, at hans vej væk fra pesticider og kunstgødning var den rigtige vej frem i familiens lille champagneproduktion, at han gik all in med først at blive økologisk certificeret og efterfølgende fuldbåren biodynamisk champagneproducent med hjemmelavet biodynamisk kvæg-kompost. Det var sygdom i familien, der havde overbevist Stéphane om kun at sprøjte med biodynamiske præparater – og siden da er det kun gået én vej: grøn, grønnere, endnu grønnere.

”Jade” og ”Gatien” er som bror og søster – sådan omtaler Stéphane de to cûvée champagner fra 2013  – den ene 100% Pinot Noir og den anden 100% Chardonnay. Begge er de ”født” med så meget af den personlighed indbygget, som Stéphanes to børn hver især har: Jade: Overraskende kraftfuld og dejlig harmonisk, og Gatien: Forbløffende fuld af behagelige overraskelser. Begge flasker har gæret på egefade i ni måneder, og har derefter ligget minimum 24 måneder på gæren i flaskerne i kældrene. Loven siger minimum 15 måneder, men hos Hardy venter man gerne for at kunne skabe en mere moden og kompleks smag i de bare 350 årlige flasker, der skal forkæles.
PS. Når en champagnebonde opkalder nøje udvalgte champagner efter sine børn, kan man godt forvente sig noget helt særligt!