Dengang i september, hvor jeg troede at Champagne kun handlede om nytår, fest og Möet et Chandon

Tekst skrevet af Susan, vores bogholder/kundeservicemedarbejder ❤️

Jeg er blevet klogere. MEGET klogere!

Da jeg startede i Champagne For Alle tilbage i september, anede jeg ikke hvor stor forskel der er på champagne. Jeg vidste heller ikke der fandtes rosé champagne – og jeg er formentligt ikke den eneste – og JA det kan være en jungle at finde rundt i som nybegynder. Det er helt ok – fordi man lærer mere og mere, for hvert glas man smager.

Jeg har fundet ud af, at man altså ikke kun kan nøjes med at læse om champagne, hvis man vil blive klog på det. Der er ikke den perfekte formel til at blive en haj til emnet – men man kommer selvfølgelig langt ved at smage så mange forskellige flasker som overhovedet muligt. Og hvis man ikke kan lide en bestemt rosé champagne, betyder det ikke, at man aldrig skal drikke det igen – fordi måske der findes en anden rosé champagne derude som man vil blive ellevild med.

Jeg har fundet ud af, at champagne ikke blot er nytår, fest og farver. Åh, så lad gå, jeg drak da også champagne til nytår… men det er meget mere end det. For mig er champagne noget, som bliver kombineret med nærvær og hygge. Også på en helt almindelig onsdag. Så der holder jeg lige vejret i 5 sekunder og minder mig selv om de gode ting – små som store. Og så bobler hele min krop af lykke.

Nu har jeg prøvet en del forskellige champagner – lige fra Chardonnay druer, til den smukkeste rosé lavet på 100% Pinot Noir.

Jeg ELSKER at suge al den viden til mig omkring champagne, som jeg kan. Jeg elsker, at vi hjemme på matriklen prøver at få maden til at passe til den valgte champagne – men jeg drøn elsker også at tage et glas af den flaske der står åbnet i køleskabet og drikke til min hjemmelavede toast!

Om man drikker et glas en lørdag aften, om det er imens man venter på at vaskemaskinen er færdig eller når man sidder og hækler videre på sit slumretæppe. Der er ingenting der er rigtigt eller forkert – det handler om at huske at nyde alle øjeblikke. ❤️

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar