For 39 år siden plukkede den smukke danske Glennie druer i Frankrig 🇩🇰💛🇫🇷

Glennie og Jaques

“Mit eventyr begyndte for snart 39 år siden. Jeg tog med 10. klasse til Frankrig for at plukke vindruer i efteråret 1980.

Jeg må godt nok indrømme – det var faktisk ikke lige det, jeg havde mest lyst til. Men nå ja, der var ikke så meget at gøre.

Vi skulle afsted!

Det blev et helt fantastisk eventyr, som blev vendepunktet i mit liv. Hvem kunne have vidst det?

Her mødte jeg kærligheden. Manden i mit liv, Jacques, som jeg faldt pladask for!

Jacques studerede på universitetet i Bordeaux for at tage sin uddannelse som ønolog.

Men tiden gik ALT for hurtigt, og jeg skulle rejse hjem til Danmark igen – det var en svær tid.

På det tidspunkt var verden ikke som i dag. Der var ingen internet, så kontakten blev med post  – brevveksling på engelsk. Jeg kunne selvfølgelig ikke et ORD fransk på det tidspunkt.

Jeg var blevet 18 år gammel, forfærdelig genert – men TOTAL forelsket 💛

Så det var med sommerfugle i maven – i året 1982, at jeg rejste til Frankrig.

Jeg rejste til byen Reuil, som ligger i den skønne Vallée de la Marne. Ikke langt fra byen Epernay – i hjertet af Champagne.

Nu skulle vi endelig prøve, hvor stor vores kærlighed var – og det har jeg ALDRIG fortrudt!

Kærlighed og kildevand …Nej – det blev kærlighed og bobler!

Kærligheden til Jacques er vokset og vokset lige siden.

Jacques familie havde lavet champagne i 4 generationer. Så det var en lille vingård på 7 hektar marker, jeg kom ned til.

Her begyndte jeg at arbejde på familiegården, og det var rigtig spændende.

Der var meget at lave. Jeg skulle lære fransk, vinmarkerne, ny kultur – og det var ikke altid nemt – men jeg havde Jacques 💛

Jeg måtte gemme min generthed og lære om arbejdet i markerne sammen med de ansatte på gården. Jeg viste ikke, at der var så meget arbejde i det. Det er utroligt hårdt – men også MEGET interessant og  spændende.

Der skulle modtages kunder, fortælles om vores arbejde og selvfølgelig champagnen.

Hernede mødte jeg rigtige mange dejlige mennesker, som troede på vores kærlighed og hjalp os på vej!

Efter 4 år kom vores første dreng Julien og efter yderligere 3 år fik vi Boris. Det var vidunderligt, og kærligheden blomsterede endnu en gang.

I dag er drengene blevet voksne og tiden er gået hurtigt.

Ja, hvem kunne vide, at det hele gentager sig. De har også fundet den brusende kærlighed oppe i nord 💛

Vores ene søn har fundet kærligheden i det nordfranske. Den anden er gift, ogå med en dansk pige, bosat på gården sammen med vores to dejlige børnebørn.

Kærligheden og boblerne bruser stadig videre i 6. generation på champagnegården i Reuil.

Det er med en lille tåre af glæde, at jeg i dag kan sige, at med kærlighed og bobler kan man alt!!!

Min kærlighed til Jacques er vokset og vokset lige siden, han er manden i mit liv.

Mon grand amour c’est lui 💛

Glennie”

Luk menu
×
×

Kurv