Champagnedrømme og familielivet

IMG_1725

Det var en fuldstændig bevidst beslutning, at det at gå selvstændig også betød, at fokus skulle være på familien og børnene. Vi havde vel begge ofte hørt, at et liv som selvstændig betyder 70 timers arbejdsuge (MINDST) og afkald på en hel masse af det, der betyder noget.

Det måtte være muligt at gøre op med! Det var vi enige om.

Vi havde begge jobs i København og pendlede over en time hver vej – hver dag.

Man gør sig nogle overvejelser – eller okay – vi overvejede faktisk ikke så sindssygt meget, men sprang ud i livet som selvstændig med lukkede øjne og en oprigtig tro på, at det hele nok skulle gå. Det hele udspillede sig i den mest kaotiske tid i vores liv, hvor vi blev smidt ud af vores ny-instandsatte hus – med en times varsel – fordi der var målt så meget skimmelsvamp i krybekælderen pga det nu TOP isolerede hus, at vi var blevet syge af det. Det blev til en TUNG kamp mod forsikringen og en kamp mod tiden, fordi vi ikke kunne bo i huset.

Vi boede i sommerhuse, på campingpladser og til sidst i haven i en beboelsesvogn – i 9 hårde måneder. Her startede drømmen og idéen til Champagne For Alle – og på grund af alt det der skete, var vi pludselig ikke så bekymrede eller overvejende mere – vi tog chancen og sprang ud i det.

Vi har 3 drenge – en på 18, en på 7 og en på 3. Alle 3 drenge er en rigtig stor del af det her projekt. Marcus på 18 er for nyligt flyttet hjemmefra, og han er ansat i firmaet som pakkeansvarlig. Hver måned, når al forarbejdet er færdig, står han altså for, at hver kasse indeholder det rigtige og bliver pakket med omhu og kærlighed.

De små er mere med i hverdagen. De “tjener” penge til enten slik i weekenden eller til spil på Ipaden ved at køre champagnekasser frem og tilbage på deres rullebræt, eller ved at ligge små papir-hjerter ned i kasserne. Det er en øvelse engang imellem at have roen og tålmodigheden når der er travlt – for vi har VIRKELIG travlt – men det er også en prioritering og et fokus vi aldrig går på kompromis med.

De må gerne føle, at champagne er en stor del af vores liv – for det ER det – men de skal helst føle ejerskab og føle vi er SAMMEN om det – så betyder det nemlig ikke så meget, at det her job LANGT fra er et 8-16 job.

Hvilket råd vil vi give videre til dig, der selv overvejer at springe ud i iværksætter-livet?

Planlæging, planlægning, planlægning. Der er i FORVEJEN tons af beskeder på Forældreintra, Børneintra, e-Boks, mail, Facebook, beskeder fra tandlægen – fra skolebestyrelsen og fra ALLE muligt andre.

Det hele drukner hurtigt – også for os. Planlægning, overblik og koldt vand i blodet har ført os langt. Men også evnen til at sige “NEJ” har været en øvelse. Man vil så gerne sige JA til det hele, men det er helt umuligt,.Også hvad angår firmaet. I starten er det selvfølgelig sværere at sige nej, fordi man er afhængig af hver en ordre, men hvis man mærker efter dybt i maven, så kan man sagtens mærke, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.

Spring ud i det – det er det hele værd ❤️

 

champagneforalle logo light

Gadesvinget 22, 2670 Greve  |  Tlf.: +45 3060 6155  |  Email: kontakt@champagneforalle.dk

følg os på de sociale medier

De seneste nyheder direkte i din mail

© 2018 ChampagneForAlle.dk | All Rights Reserved

Designed and created with ❤ by raufort.dk & wkh.dk

Luk menu
×
×

Kurv