Champagneåret 2008 – stjerneåret alle taler om!

IMG_2065

Der er altså bare noget helt specielt ved at smage champagne fra samme år op mod hinanden. Selvom vi importerer vores egen champagne fra de helt små champagnehuse, så drikker vi selvfølgelig også champagne fra de store huse – såsom Dom Perignon, Veuve Clicquout (den gule enke i folkemunde) og Möet.

Igår var det netop de 3 huse, vi havde fokus på – og champagnerne fra det fantastiske champagneår 2008. Oveni smagte vi en champagne fra Devavry – et lille champagnehus vi selv importerer fra, der kun producerer 80.000 flasker om året.

Hvordan var oplevelsen af at smage på flaskerne:

Moët 2008: smagen var meget ung og ikke særlig afbalanceret – af at være en årgang 2008. Fin mousse (duft) men bitre noter på tungen. Eftersmagen var (desværre) kort og kedelig.

VC 2008: virkede en smule mere moden end Moët, spændende noter og absolut mere afbalanceret – men der manglede den kompleksitet i smagen, vi egentlig havde regnet med. Vi smagte samme champagne for et par år siden, og husker desværre smagen som bedre dengang.

Dom Perignon 2008: Samme kendetegnende fantastiske mousse/duft og smag, som Dom Perignon altid har. Flere spændende smagsnuancer og en elegant blidhed og karisma og helt klart den mest spændene af de 3 store.

Devavry 2008: Frugtig og virkelig kompleks smag, noter af ristet brød, afrundet og elegant.

SELVFØLGELIG er vi lettere farvet af, at vores egen import er fundet og udvalgt nøje – og derfor har vi en helt speciel forkærlighed for netop disse, men selv de gæster vi havde inviteret til at smage sammen med os, var absolut enige. Så vi tør alligevel godt holde fast i udsagnet om, at de store huse og kendte mærker ABSOLUT ikke også har den bedste smag.

It´s all about experiences!

Det bliver rigtig spændende at smage alle 4 flasker igen om 5 år. Vi er helt bevidste om, vi var lidt “tidligt på den”, men det var med fuldt overlæg, da det giver os utrolig meget viden at smage og fornemme udviklingen i de forskellige flasker.

 

 

Luk menu
×
×

Kurv